Evakuering, vandkamp og et "jeg vil allerede hjem"

Her er lige det sidste indlæg inden jeg kommer hjem. Der er sket en del siden sidst. Efter Phuket tog vi videre til Malaysia, Kuala Lumpur. Hvor vi var i nogle få dage. Her var vi ude og se nogle af deres moskeer hvor vi selvfølgelig skulle være tildækket med deres nationale dragt. Og lad os sige det pænt, kønt var det ikke. Derudover var vi på nogle museer hvilket var virkelig spændende. Generelt er folket virkelig søde og de vil gerne hjælpe og fortælle. Endnu en god ting er at selvom det er et muslimsk land er de virkelig moderne og når de taler med en i moskeerne er det ikke for at påpege at islam er det rigtige men mere for at folk forstår hvad det handler om. Ikke sådan noget med at "nu skal du konvertere". Så det var virkelige positive oplevelser vi havde der. En af dagene var vi også oppe i deres højeste tårn og se solnedgangen og hold op hvor var det smukt. Det kan virkelig anbefales. Stedet hvor vi boede var ikke luksus på værelsere var der ikke plads til mere end en seng og så skulle man ellers bakke ind men det gjorde intet da der var en fælles stue som folk virkelig også brugte. Så jeg har fået talt med en masse forskellige mennesker.

Efter de få dage tog vi tilbage til Phuket hvorefter vi kørte med en minivan til Krabi. Normalt tager det 2 til 3 timer. Men nej nej vi nåede det på 1,5 selvom det regnede voldsomt på et tidspunkt. Krabi er en hyggelig lille by. Det er ikke fordi der er så meget at lave men vi havde jo heller ikke så lang tid. Men vi var ude og gå på nogle broer mellem en masse træer og dyr. Så det var sjovt. Og så brugte vi aftenerne på deres weekend night marked hvor vi spiste en masse lokalt fra de små boder. Lækkert.

Få dage efter tog vi med van videre til Ko Lanta som er vestkystens største ø. Den er virkelig fin og vi bor voldsomt tæt på vandet. Ved standen Long Beach. Her har vi ligget og solet. Så jeg har fået masser af farve!

I onsdags efter vi havde været ved stranden ringede jeg til mor og vi snakkede lidt. Og alt var i den skønneste orden. En halv time efter blev vi bedt om at pakke vores vigtigste ting og så blev vi ellers smidt op så ladet af en bil og kørt op på bjerget. Det viste sig så at det var fordi at det havde været jordskælv og at man frygtede en tsunami. Det var så underligt og det at man ikke lige vidste om man ville have alle sine ting der jo lå nede i vores bungalow efter dette. Det var ret underligt. Men det var ikke fordi at man var utryg da de virkelig har lært noget efter 2004 og de havde derfor styr på det de lavede. Efter fire timer blev vi kørt tilbage igen da der heldigvis ikke ville komme til at ske noget. Da vi stod op dagen derpå efter ikke særlig meget søvn virkede det som om at intet var sket. Alt var som det plejede og så fik man først og fremmest den følelse af at det måtte være noget man havde drømt.

Den 13. April er det thailandsk nytår. Dette til sige at det er verdens største vandkamp og alle folk er med, unge som gamle. Vi havde tænkt at vi bare lige ville op og se det oppe på vejen. Men der gik ikke lang tid inden vi selv var med. Alt og alle må man sprøjte på og så er der musik og en masse øl. Så hold op en fest vi havde os der. Hvis det skulle have været så kunne jeg nok også have fået en kæreste eller to hernede. For har fået en del beundrer hernede som kan huske mit navn så det er sjovt at gå på gaden når folk står og vinker imens de råber hello Line how are you today. Hvorefter de så råber you look beautiful. Haha. Men folk er så venlige. Igår havde dem der ejer hotellet bagt kage til os for nu var det jo søndag.
Derudover har vi fået et stam spisested om aftenen. Det er lille gadekøkken med elendige møbler. Men de er så venlige og maden er god også selvom en rotte smutter under bordet eller at der sider en frø på bordet ved siden af en.

Idag er det sidste gang vi skal pakke og fra imorgen står den ellers på hjemrejse. Selvom jeg ikke har lyst til allerede at skulle hjem, selvfølgelig bliver det godt at se jer derhjemme. Men lige nu ville jeg nu helst blive i mit lille paradis.

Men vi ses snart.

Nord Thailand og så lidt af syden.

Chiang Mai var fantastisk. Vi havde i alt seks overnatninger i byen og det var lige tilpas. Den anden dag var vi oppe ved et tempel der ligger oppe på en "bakke". Så i god tro og et 'det kan vi sagtens' lejede Elise og jeg nogle cykler og så gik turen egentligt. Det hele gik fint indtil vi kom ud til bakken som så jo egentligt er et bjerg. Uvidende om at det lå langt oppe begyndte vi selvfølgelig den lange tur opad på vores dejlige cykler uden gear. Efter 10 minutter fandt vi så hurtigt ud af at der ikke ligefrem er nogen cykelrytter gemt i nogle af og så vi endte med en taxa, hvilket også var en god ide da templet ligger 17 km op ad bjerget.
Templet er virkelig flot men endnu flottere er udsigten. Man kan se over hele Chiang Mai og alt er fredeligt. Men så kom dilemmaet på vej tilbage til taxaen. For på trappen får jeg øje på den sødeste lille hvalp. 10*10*10 cm stor, 2-3 uger gammel og vi connecter lige med det samme. Det kan godt være at vi har mødt nogle søde hvalpe på turen men Janus (Har jeg døbt den) er og bliver simpelthen den sødeste og jeg vil virkelig gerne have den med hjem. Men det ender med at efter at Janus er faldet i søvn i mine arme må jeg pænt men modvilligt give han tilbage til ejeren. Øv.

I Chiang Mai har de en zoo og den skulle vi da se. Det er nok den flotteste zoo jeg endnu har set. Den er kæmpe og ligger i starten af bjergets nationalpark. Der er virkelig mange dyr og de har alle rigelig med plads. Derudover er parken voldsom frodig og der er vilde planter overalt. Hele dagen gik derinde og det var virkelig det værd. Så når jeg en dag kommer tilbage til Chiang Mai, for det skal jeg, så skal jeg også i zoo igen.

Den sidste aften i byen var vi på noget der hedder night safari. Det mindede ret meget om zoo men det var nu meget sjovt at se dyrene på aktive. Og hvor mange kan lige sige at de har klappet en zebra og en giraf på samme tid? Nårh ja, MIG!

På hotellet var de helt nedtrykte over at vi dagen efter skulle rejse og et par fra Newzealand der havde deres to små børn med (en på 4 og en på 1,5) som vi havde talt en del med blev også helt triste da vi tog afsted. Egentligt ret underligt eftersom vi kun havde været der i en uge men vi havde det sgu sjovt sammen.

Så gik turen med bus til Auytthaya. Vi blev smidt af bussen ude ved motorvejen og så var det ellers med at finde en taxa. Det gik heldigvis hurtigt. Byen er en del fattigere og den eneste grund til at den er flot er alle templerne og de mange ruiner. Gaderne virker ikke lige så betryggende at gå på når det bliver mørkt ligesom Chiang Mai men så er det godt at vores hotel har god mad og hyggelig stemning. Også selvom vi sov på en madras på gulvet, vasken ikke virker og vores toilet ikke har skyld. Men ejerne er søde og vi fik is og spiste den bedste fried rice sammen med dem.

Det er de mest omfattende templer og ruiner vi har set. Da mange blev brændt helt ned efter den burmesiske hær havde plyndret den ellers engang Thailandske hovedstad for alt af værdi. En del af dem bliver heldigvis renoveret men det er en lang og dyr proces.

Det er ret så varmt hernede og det er lige før at de 38-40 grader er for meget. Og dog.

Efter Auytthaya er vi taget videre til phuket hvor vi skal være i tre dage. Det er ikke fordi at byen har så meget andet end strand. Men det er dejligt at koble lidt af. Og så har turen ellers til Malaysia.

See ya