Her er lige det sidste indlæg inden jeg kommer hjem. Der er sket en del siden sidst. Efter Phuket tog vi videre til Malaysia, Kuala Lumpur. Hvor vi var i nogle få dage. Her var vi ude og se nogle af deres moskeer hvor vi selvfølgelig skulle være tildækket med deres nationale dragt. Og lad os sige det pænt, kønt var det ikke. Derudover var vi på nogle museer hvilket var virkelig spændende. Generelt er folket virkelig søde og de vil gerne hjælpe og fortælle. Endnu en god ting er at selvom det er et muslimsk land er de virkelig moderne og når de taler med en i moskeerne er det ikke for at påpege at islam er det rigtige men mere for at folk forstår hvad det handler om. Ikke sådan noget med at "nu skal du konvertere". Så det var virkelige positive oplevelser vi havde der. En af dagene var vi også oppe i deres højeste tårn og se solnedgangen og hold op hvor var det smukt. Det kan virkelig anbefales. Stedet hvor vi boede var ikke luksus på værelsere var der ikke plads til mere end en seng og så skulle man ellers bakke ind men det gjorde intet da der var en fælles stue som folk virkelig også brugte. Så jeg har fået talt med en masse forskellige mennesker.
Efter de få dage tog vi tilbage til Phuket hvorefter vi kørte med en minivan til Krabi. Normalt tager det 2 til 3 timer. Men nej nej vi nåede det på 1,5 selvom det regnede voldsomt på et tidspunkt. Krabi er en hyggelig lille by. Det er ikke fordi der er så meget at lave men vi havde jo heller ikke så lang tid. Men vi var ude og gå på nogle broer mellem en masse træer og dyr. Så det var sjovt. Og så brugte vi aftenerne på deres weekend night marked hvor vi spiste en masse lokalt fra de små boder. Lækkert.
Få dage efter tog vi med van videre til Ko Lanta som er vestkystens største ø. Den er virkelig fin og vi bor voldsomt tæt på vandet. Ved standen Long Beach. Her har vi ligget og solet. Så jeg har fået masser af farve!
I onsdags efter vi havde været ved stranden ringede jeg til mor og vi snakkede lidt. Og alt var i den skønneste orden. En halv time efter blev vi bedt om at pakke vores vigtigste ting og så blev vi ellers smidt op så ladet af en bil og kørt op på bjerget. Det viste sig så at det var fordi at det havde været jordskælv og at man frygtede en tsunami. Det var så underligt og det at man ikke lige vidste om man ville have alle sine ting der jo lå nede i vores bungalow efter dette. Det var ret underligt. Men det var ikke fordi at man var utryg da de virkelig har lært noget efter 2004 og de havde derfor styr på det de lavede. Efter fire timer blev vi kørt tilbage igen da der heldigvis ikke ville komme til at ske noget. Da vi stod op dagen derpå efter ikke særlig meget søvn virkede det som om at intet var sket. Alt var som det plejede og så fik man først og fremmest den følelse af at det måtte være noget man havde drømt.
Den 13. April er det thailandsk nytår. Dette til sige at det er verdens største vandkamp og alle folk er med, unge som gamle. Vi havde tænkt at vi bare lige ville op og se det oppe på vejen. Men der gik ikke lang tid inden vi selv var med. Alt og alle må man sprøjte på og så er der musik og en masse øl. Så hold op en fest vi havde os der. Hvis det skulle have været så kunne jeg nok også have fået en kæreste eller to hernede. For har fået en del beundrer hernede som kan huske mit navn så det er sjovt at gå på gaden når folk står og vinker imens de råber hello Line how are you today. Hvorefter de så råber you look beautiful. Haha. Men folk er så venlige. Igår havde dem der ejer hotellet bagt kage til os for nu var det jo søndag.
Derudover har vi fået et stam spisested om aftenen. Det er lille gadekøkken med elendige møbler. Men de er så venlige og maden er god også selvom en rotte smutter under bordet eller at der sider en frø på bordet ved siden af en.
Idag er det sidste gang vi skal pakke og fra imorgen står den ellers på hjemrejse. Selvom jeg ikke har lyst til allerede at skulle hjem, selvfølgelig bliver det godt at se jer derhjemme. Men lige nu ville jeg nu helst blive i mit lille paradis.
Men vi ses snart.
mandag den 16. april 2012
mandag den 2. april 2012
Nord Thailand og så lidt af syden.
Chiang Mai var fantastisk. Vi havde i alt seks overnatninger i byen og det var lige tilpas. Den anden dag var vi oppe ved et tempel der ligger oppe på en "bakke". Så i god tro og et 'det kan vi sagtens' lejede Elise og jeg nogle cykler og så gik turen egentligt. Det hele gik fint indtil vi kom ud til bakken som så jo egentligt er et bjerg. Uvidende om at det lå langt oppe begyndte vi selvfølgelig den lange tur opad på vores dejlige cykler uden gear. Efter 10 minutter fandt vi så hurtigt ud af at der ikke ligefrem er nogen cykelrytter gemt i nogle af og så vi endte med en taxa, hvilket også var en god ide da templet ligger 17 km op ad bjerget.
Templet er virkelig flot men endnu flottere er udsigten. Man kan se over hele Chiang Mai og alt er fredeligt. Men så kom dilemmaet på vej tilbage til taxaen. For på trappen får jeg øje på den sødeste lille hvalp. 10*10*10 cm stor, 2-3 uger gammel og vi connecter lige med det samme. Det kan godt være at vi har mødt nogle søde hvalpe på turen men Janus (Har jeg døbt den) er og bliver simpelthen den sødeste og jeg vil virkelig gerne have den med hjem. Men det ender med at efter at Janus er faldet i søvn i mine arme må jeg pænt men modvilligt give han tilbage til ejeren. Øv.
I Chiang Mai har de en zoo og den skulle vi da se. Det er nok den flotteste zoo jeg endnu har set. Den er kæmpe og ligger i starten af bjergets nationalpark. Der er virkelig mange dyr og de har alle rigelig med plads. Derudover er parken voldsom frodig og der er vilde planter overalt. Hele dagen gik derinde og det var virkelig det værd. Så når jeg en dag kommer tilbage til Chiang Mai, for det skal jeg, så skal jeg også i zoo igen.
Den sidste aften i byen var vi på noget der hedder night safari. Det mindede ret meget om zoo men det var nu meget sjovt at se dyrene på aktive. Og hvor mange kan lige sige at de har klappet en zebra og en giraf på samme tid? Nårh ja, MIG!
På hotellet var de helt nedtrykte over at vi dagen efter skulle rejse og et par fra Newzealand der havde deres to små børn med (en på 4 og en på 1,5) som vi havde talt en del med blev også helt triste da vi tog afsted. Egentligt ret underligt eftersom vi kun havde været der i en uge men vi havde det sgu sjovt sammen.
Så gik turen med bus til Auytthaya. Vi blev smidt af bussen ude ved motorvejen og så var det ellers med at finde en taxa. Det gik heldigvis hurtigt. Byen er en del fattigere og den eneste grund til at den er flot er alle templerne og de mange ruiner. Gaderne virker ikke lige så betryggende at gå på når det bliver mørkt ligesom Chiang Mai men så er det godt at vores hotel har god mad og hyggelig stemning. Også selvom vi sov på en madras på gulvet, vasken ikke virker og vores toilet ikke har skyld. Men ejerne er søde og vi fik is og spiste den bedste fried rice sammen med dem.
Det er de mest omfattende templer og ruiner vi har set. Da mange blev brændt helt ned efter den burmesiske hær havde plyndret den ellers engang Thailandske hovedstad for alt af værdi. En del af dem bliver heldigvis renoveret men det er en lang og dyr proces.
Det er ret så varmt hernede og det er lige før at de 38-40 grader er for meget. Og dog.
Efter Auytthaya er vi taget videre til phuket hvor vi skal være i tre dage. Det er ikke fordi at byen har så meget andet end strand. Men det er dejligt at koble lidt af. Og så har turen ellers til Malaysia.
See ya
Templet er virkelig flot men endnu flottere er udsigten. Man kan se over hele Chiang Mai og alt er fredeligt. Men så kom dilemmaet på vej tilbage til taxaen. For på trappen får jeg øje på den sødeste lille hvalp. 10*10*10 cm stor, 2-3 uger gammel og vi connecter lige med det samme. Det kan godt være at vi har mødt nogle søde hvalpe på turen men Janus (Har jeg døbt den) er og bliver simpelthen den sødeste og jeg vil virkelig gerne have den med hjem. Men det ender med at efter at Janus er faldet i søvn i mine arme må jeg pænt men modvilligt give han tilbage til ejeren. Øv.
I Chiang Mai har de en zoo og den skulle vi da se. Det er nok den flotteste zoo jeg endnu har set. Den er kæmpe og ligger i starten af bjergets nationalpark. Der er virkelig mange dyr og de har alle rigelig med plads. Derudover er parken voldsom frodig og der er vilde planter overalt. Hele dagen gik derinde og det var virkelig det værd. Så når jeg en dag kommer tilbage til Chiang Mai, for det skal jeg, så skal jeg også i zoo igen.
Den sidste aften i byen var vi på noget der hedder night safari. Det mindede ret meget om zoo men det var nu meget sjovt at se dyrene på aktive. Og hvor mange kan lige sige at de har klappet en zebra og en giraf på samme tid? Nårh ja, MIG!
På hotellet var de helt nedtrykte over at vi dagen efter skulle rejse og et par fra Newzealand der havde deres to små børn med (en på 4 og en på 1,5) som vi havde talt en del med blev også helt triste da vi tog afsted. Egentligt ret underligt eftersom vi kun havde været der i en uge men vi havde det sgu sjovt sammen.
Så gik turen med bus til Auytthaya. Vi blev smidt af bussen ude ved motorvejen og så var det ellers med at finde en taxa. Det gik heldigvis hurtigt. Byen er en del fattigere og den eneste grund til at den er flot er alle templerne og de mange ruiner. Gaderne virker ikke lige så betryggende at gå på når det bliver mørkt ligesom Chiang Mai men så er det godt at vores hotel har god mad og hyggelig stemning. Også selvom vi sov på en madras på gulvet, vasken ikke virker og vores toilet ikke har skyld. Men ejerne er søde og vi fik is og spiste den bedste fried rice sammen med dem.
Det er de mest omfattende templer og ruiner vi har set. Da mange blev brændt helt ned efter den burmesiske hær havde plyndret den ellers engang Thailandske hovedstad for alt af værdi. En del af dem bliver heldigvis renoveret men det er en lang og dyr proces.
Det er ret så varmt hernede og det er lige før at de 38-40 grader er for meget. Og dog.
Efter Auytthaya er vi taget videre til phuket hvor vi skal være i tre dage. Det er ikke fordi at byen har så meget andet end strand. Men det er dejligt at koble lidt af. Og så har turen ellers til Malaysia.
See ya
torsdag den 22. marts 2012
Bangkok. Farvel til Adventuredk og hello rejse paa egen haand!
Vi ankom til Bangkok for nogle dage siden. Busturen var lang og da vi kome til hotellet stod den paa mad og saa en tur i poolen. Hotellet er ret fint og paa toppen ligger poolen selvfoelgelig. Dagen efter shoppede vi og valgte at moedes til aftensmad. Vores egen lille afskedmiddag ved et ret laekkert spisested og saa stod den ellers paa en lille dyr drink paa skybar. Hvilket stadig er lige saa fantastisk som da vi var der sidst. Sky bar er dog ikke den hoejeste bygning mere og Bangkok er vokset ekstem hurtigt. Det er ret vildt. Men den ligger stadig nummer 1 over alle barer i Bangkok og det forstaar man jo godt. Nogle af pigerne havde ikke lyttet da jeg havde fortalt at det var et fint sted, hvilket betoed at de foelte sig vildt underdressed.
Allerede om natten tog de foerste to piger videre. Christine og Loa, de er nu i Australien hvor de skal vaere i to maaneder. Det var ret underligt og det var foerst om morgenen at det gik op for os andre at nu var turen altsaa snart vVi ankom til Bangkok for nogle dage siden. Busturen var lang og da vi kom til hotellet stod den paa mad og saa en tur i poolen. Hotellet er ret fint og paa toppen ligger poolen selvfoelgelig. Dagen efter shoppede vi og valgte at moedes til aftensmad. Vores egen lille afskedmiddag ved et ret laekkert spisested og saa stod den ellers paa en lille dyr drink paa skybar. Hvilket stadig er lige saa fantastisk som da vi var der sidst. Sky bar er dog ikke den hoejeste bygning mere og Bangkok er vokset ekstem hurtigt. Det er ret vildt. Men den ligger stadig nummer 1 over alle barer i Bangkok og det forstaar man jo godt. Nogle af pigerne havde ikke lyttet da jeg havde fortalt at det var et fint sted, hvilket betoed at de foelte sig vildt underdressed.
Allerede om natten tog de foerste to piger videre. Christine og Loa, de er nu i Australien hvor de skal vaere i to maaneder. Det var ret underligt og det var foerst om morgenen at det gik op for os andre at nu var turen altsaa snart ved at vaere slut. Allerede til frokost tog Kamilla, Anne M og Marianne afsted. De skulle mødes med deres nye gruppe hvorefter de er taget til Myanmar (Deres gruppe er desværre med meget forskellige personer og nogle af dem har vidst ikke sat sig ind i at de er på kultur rejse og ikke i sunny beach). Resten af dagen gik nærmest bare med at vente. Ud af 16 piger er vi alligevel 8 der rejser videre. De resterende 8 skulle hjem om aftenen hvilket de glædede sig til. Efter de var taget hjem var vi tre tilbage Elise og mig, og så Anne V som havde et par dage i Bangkok inden hun skulle videre til Australien.
Så dagen efter tog vi med båd til grand palace. Hvilket er utrolig smukt. Så mor og far hvis i kommer herned en anden gang så skal I ind og se det. Det er kæmpe stort og en del af det er guldbelagt. Så flot.
Derefter tog vi til et af de ældste templer i byen. Det ligger ud til floden og har en fantastisk udsigt. Endnu en ting jeg skulle se igen hvis jeg får muligheden.
Dagen efter skulle Anne hentes men taxaen kom ikke så det var jo rigtig smart. Go aftenturedk! Så hun blev en time forsinket oi var nervøs nok for at rejse alene i forvejen så det blev ikke ligefrem bedre af det. Men hun er kommet godt frem nu.
Så var det kun Elise og mig tilbage og vi startede vores rejse med at tage i en af de store parker. Rigtig hyggeligt men man regner ikke ligefrem med at det kommer en af de der 1 meter lange firben svømmende forbi en. Og at der så også står en fire meter fra en oppe på land. Hold op vi kom på benene hurtigt.
Den 20. Var dagen hvor vi skulle søge visum og flot igen aftenturedk det kan ikke lade sig gøre at få mere end 7 dage ekstra i Thailand til 1900 bath! Det vil sige at vi har visum til den 4. April men skal først hjem den 18. Og det er heller ikke muligt at ombooke vores fly på grund af højtider. Så nu er vores løsning blevet at vi flyver til Malaysia og er der fra den 3 til den 6 og så var tilbage til Thailand. Så det er nok den dyreste omgang visum jeg nogen sinde kommer til at betale.
Igår tog vi så fra Bangkok med en vip bus til Chiang Mai. Det tog cirka 9,5 timer. Men tiden gik heldigvis hurtigt. Hotellet vi bor på er billigt og de er utrolig søde dem der arbejder her. Lige efter vi var kommet på plads fik vi en lille historie om byen og hvad de synes vi skal se og hvordan vi skal komme de forskellige steder hen. Derudover går de meget op i at lære vores navne udenad og de kan sagtens huske hvad jeg hedder men Line er ret svært for dem at udtale. Men de prøver ihærdigt. Rigtig fedt.
Idag har vi så været ude og se tre forskellige templer. Der er over 100 templer i old town og de her tre er de bedste. Den første vi så er det ældste tempe, rigtig fin og har en del små templer tilknyttet. Det ligger lige ved siden af der hvor vi bor. Den anden er den største og tilknyttet den kigger nord Thailands største pagoda. Den er ret gammel og flot. I dette tempel så vi en masse munke tage plads helt foran i templet. Hvor de gæt sig til at bede i kor. Vi får derefter at vide at det er fordi at det idag er Buddha dag og at vi har været ret heldige da det ikke er ret ofte og at det kun sker tre gange om dagen. Ret fedt.
Den sidste er det tempel de lokale bruger mest. Et flot sted og med en sød lille jungle bagved hvor det vrimler med munke der er igang med at læse.
Iaften skal vi på night marked og se et sted hvor det er handicappede af alle former der arbejder. Så det glæder jeg mig til. Og imorgen står den på cykeltur ud til et tempel på en bakke. De lokale er vildt venlige og de vil hellere end gerne hjælpe og fortælle.
See ya
Jeg har forresten den anden dag sendt en pakke hjem :-)ed at vaere slut.
Allerede om natten tog de foerste to piger videre. Christine og Loa, de er nu i Australien hvor de skal vaere i to maaneder. Det var ret underligt og det var foerst om morgenen at det gik op for os andre at nu var turen altsaa snart vVi ankom til Bangkok for nogle dage siden. Busturen var lang og da vi kom til hotellet stod den paa mad og saa en tur i poolen. Hotellet er ret fint og paa toppen ligger poolen selvfoelgelig. Dagen efter shoppede vi og valgte at moedes til aftensmad. Vores egen lille afskedmiddag ved et ret laekkert spisested og saa stod den ellers paa en lille dyr drink paa skybar. Hvilket stadig er lige saa fantastisk som da vi var der sidst. Sky bar er dog ikke den hoejeste bygning mere og Bangkok er vokset ekstem hurtigt. Det er ret vildt. Men den ligger stadig nummer 1 over alle barer i Bangkok og det forstaar man jo godt. Nogle af pigerne havde ikke lyttet da jeg havde fortalt at det var et fint sted, hvilket betoed at de foelte sig vildt underdressed.
Allerede om natten tog de foerste to piger videre. Christine og Loa, de er nu i Australien hvor de skal vaere i to maaneder. Det var ret underligt og det var foerst om morgenen at det gik op for os andre at nu var turen altsaa snart ved at vaere slut. Allerede til frokost tog Kamilla, Anne M og Marianne afsted. De skulle mødes med deres nye gruppe hvorefter de er taget til Myanmar (Deres gruppe er desværre med meget forskellige personer og nogle af dem har vidst ikke sat sig ind i at de er på kultur rejse og ikke i sunny beach). Resten af dagen gik nærmest bare med at vente. Ud af 16 piger er vi alligevel 8 der rejser videre. De resterende 8 skulle hjem om aftenen hvilket de glædede sig til. Efter de var taget hjem var vi tre tilbage Elise og mig, og så Anne V som havde et par dage i Bangkok inden hun skulle videre til Australien.
Så dagen efter tog vi med båd til grand palace. Hvilket er utrolig smukt. Så mor og far hvis i kommer herned en anden gang så skal I ind og se det. Det er kæmpe stort og en del af det er guldbelagt. Så flot.
Derefter tog vi til et af de ældste templer i byen. Det ligger ud til floden og har en fantastisk udsigt. Endnu en ting jeg skulle se igen hvis jeg får muligheden.
Dagen efter skulle Anne hentes men taxaen kom ikke så det var jo rigtig smart. Go aftenturedk! Så hun blev en time forsinket oi var nervøs nok for at rejse alene i forvejen så det blev ikke ligefrem bedre af det. Men hun er kommet godt frem nu.
Så var det kun Elise og mig tilbage og vi startede vores rejse med at tage i en af de store parker. Rigtig hyggeligt men man regner ikke ligefrem med at det kommer en af de der 1 meter lange firben svømmende forbi en. Og at der så også står en fire meter fra en oppe på land. Hold op vi kom på benene hurtigt.
Den 20. Var dagen hvor vi skulle søge visum og flot igen aftenturedk det kan ikke lade sig gøre at få mere end 7 dage ekstra i Thailand til 1900 bath! Det vil sige at vi har visum til den 4. April men skal først hjem den 18. Og det er heller ikke muligt at ombooke vores fly på grund af højtider. Så nu er vores løsning blevet at vi flyver til Malaysia og er der fra den 3 til den 6 og så var tilbage til Thailand. Så det er nok den dyreste omgang visum jeg nogen sinde kommer til at betale.
Igår tog vi så fra Bangkok med en vip bus til Chiang Mai. Det tog cirka 9,5 timer. Men tiden gik heldigvis hurtigt. Hotellet vi bor på er billigt og de er utrolig søde dem der arbejder her. Lige efter vi var kommet på plads fik vi en lille historie om byen og hvad de synes vi skal se og hvordan vi skal komme de forskellige steder hen. Derudover går de meget op i at lære vores navne udenad og de kan sagtens huske hvad jeg hedder men Line er ret svært for dem at udtale. Men de prøver ihærdigt. Rigtig fedt.
Idag har vi så været ude og se tre forskellige templer. Der er over 100 templer i old town og de her tre er de bedste. Den første vi så er det ældste tempe, rigtig fin og har en del små templer tilknyttet. Det ligger lige ved siden af der hvor vi bor. Den anden er den største og tilknyttet den kigger nord Thailands største pagoda. Den er ret gammel og flot. I dette tempel så vi en masse munke tage plads helt foran i templet. Hvor de gæt sig til at bede i kor. Vi får derefter at vide at det er fordi at det idag er Buddha dag og at vi har været ret heldige da det ikke er ret ofte og at det kun sker tre gange om dagen. Ret fedt.
Den sidste er det tempel de lokale bruger mest. Et flot sted og med en sød lille jungle bagved hvor det vrimler med munke der er igang med at læse.
Iaften skal vi på night marked og se et sted hvor det er handicappede af alle former der arbejder. Så det glæder jeg mig til. Og imorgen står den på cykeltur ud til et tempel på en bakke. De lokale er vildt venlige og de vil hellere end gerne hjælpe og fortælle.
See ya
Jeg har forresten den anden dag sendt en pakke hjem :-)ed at vaere slut.
tirsdag den 13. marts 2012
Det sidste af Vietnam og Cambodia
Så blev det tid til lille opsummering siden sidst.
Vandlandet i Nha Trang var så fedt. Vi var 8 stykker der tog afsted og hold da op hvor fik vi løbet meget op ad trapper for at komme op til vandrutschebanerne. Det var Nice.
Ellers så stod det på stranden det meste af dagene. Det var meningen at vi skulle have været ude og dykke en af dagene men da de kun havde plads til 4 en enkel da og da vi var ti der gerne ville afsted blev den kollektive beslutning at ingen tog afsted. Hvilket egentligt er forståeligt men også virkelig ærgerligt.
Efter Nha Trang tog vi et nattog til Sei Gon. Hvor vi landede i fuldstændig syrealistisk varme selvom klokken var fire om natten. Hvorefter vi skulle på seightseeing omkring byen, hvilket også er en god ting at gøre hvis man altså er frisk hvilket igen af os jo var efter at der jo havde været mus i nogle af pigernes kabiner. God underholdning for os der ikke havde.
Bagefter stod den på homestay ved en ret velhavende familie. Grunden var kæmpe og sålunde man ellers bare gå rundt og plukke alt den frugt man kunne spise. Så jeg siger jer at der for mit vedkommende er blevet spist stjernefrugt til den store guldmedalje. Vi skulle kun sove der to nætter og den ene af dagene stod den på cykling på den lille ø -genialt og så ellers tilbage til Sei Gon.
Byen er fantastisk og folk er så venlige. Generelt er folket i syd bare venligere end folk i nord Vietnam. Der ligger en helt masse parker rundt omkrig og folk bruger dem flittigt til alt lige fra dans og boldspil til familieturer og afslapning. Derudover bruger en del unge parkerne til at snakke med turister for selv at blive bedre til engelsk og andre kulturer og man kan virkelig komme til at føle at man sidder i en klasse da de sidder med papir og pen fremme for at notere alt nyttigt ned. Ret sjovt men hvis man ikke kan engelsk så er der virkelig ikke ret mange ods for at få de bedre Jobs.
I Sei Gon så vi deres War Museum. Hvilket var utrolig spændende. Hele museet handler om Vietnamkrigen og som altid endte en der hedder Anne V og jeg med at være langt bagefter de andre for vi skulle jo have det hele med, vi kunne derfor også have brugt meget længere tid derinde men det fik vi desværre ikke lov til. Men det skal siges at det er tydeligt hvilken side man ser det fra og der manglede en del kildeoplysninger så kritisk bliver man nødt til at være. Dagen efter stod den på Cu Chi tunnellerne som er et kæmpe tinnelsystem man brugte under krigen. Nogle af os var nede i tunnellen og kravle de er nemlig så små at selvom de er blevet lavet større er der intet plads. Så hvis man er det bare mindste klaustrofobisk så skal man ikke gå derned.
Her i Sei Gon har vi haft en guide vi kalder høvdingen da han virkelig ligner en og når han selv joker med det så var det meget nemmere at sige end han rigtige navn. Han fortalte at han havde været i USA og tage sit flycertifikat hvilket vi studsede en del over da det er de færreste vietnameserer der har råd til bare at komme til nabolandene og efterhånden somvi fik mere ud af ham efterhånden gik det op for os hvilken rolle han spillede i krigen. Det viser sig så at han som 25-27 årlige fløj for amerikanerne og var med til at smide en del bomber over tunnellerne. Senere hen er han blevet nød til at gemme sin hemmelighed for andre da det stadig sker at de der har hjulpet Americanerne pludselig forsvinder. Derefter har han fået ny identitet og papirer hvilket betyder at han ikke er uddannet guide som man ellers skal og at han hver gang han bliver stoppet at politiet må betale bøder på 300 dollars og opefter for at de ikke røber hans rigtige papirer. Ret vildt at tænke på.
Efter Sei Gon var det tid til at sige farvel til Vietnam og hello Cambodia og Phnom Phen. Havde troet at Cambodia var ret fattigt men det trækker jeg i mig igen. Cambodia fortid er frygtelig for ikke ret mange år siden fik Pol Pot nemlig den voldsomme ode om at de skulle tilbage til år nul. Dette betød at alle med uddannelse og efterkom blev slået ihjel. Derfor er der heller ikke ret mange ældre i landet. Folk fra byerne blev tvunget ud på landet og alle skulle være "lige".
Han overtog Toul Sleng skolen inde i byen for at bruge det til fangenskab og tortur. Inden de folk der ikke døde blev ført til killing Fields og dræbt. Det var virkelig et syn der huskes. Skolen står som den stod dengang og så er der en del beskrivelser af hvad pg hvordan det foregik. På Killing Fields er ca 120 massegrave og man regner med at finde flere. Der sidder stadig tøj fast i jorden og inde på midten har man bygget et tårn med 16 kæmpe hylder hele vejen til toppen hvor der indtil viderer ligger 9000 personers knogler. Massegravene var delt op så nogle af dem var grave hvor folk havde mistet hovedet. En anden med gravide og andre med børn. Dengang ville man gerne sparre på krudtet så istedet for at skyde folket brugte man andre metoder. Børnene især var voldsomme, på pladsen står et kæmpe træ som man brugte til at smadre børnenes hoveder ind i og hvis de der gjorde det skulle have lidt sjov kastede de børnene op i luften for at se om de kunne nå at spyde det ihjel før dwt ramte jorden. Så frastødende og for at det ikke skulle være nok blev de fleste mødre tvunget til at se og høre på det for så bagefter at blive voldtaget og dræbt. Så voldsomme ting der virkelig har sat sig fast i os alle. Vores guide havde selv dengang været 11 år gammel og mistede hele sin familie på ni undtagen hans ene søster som nu ikke kan fungere ordentligt på grund af de mange traumer.
I Phnom Penn var det meningen at Elise og keg skulle søge visum til Thailand som vi jo havde fået at vide fra to forskellige personer inde fra AdventureDK sagtens kunne lade sig gøre på en dag fandt vi ud af at det simpelthen ikke er muligt og det har det ikke været i flere år. Det tager to dage og det er ikke muligt at det bliver gjort hurtigere. Så det var jo virkelig fedt at stå med et automatisk 15 dages visum når vi skal være der i 35 dage. Men nu har vi fundet ud af at det kan gøres udenom ambassaderne så det må vi prøve når vi kommer til Bangkok ellers så ved jeg ikke lige hvad vi gør.
Efter et par dage i byen tog vi videre til Siem Reap som er den fattigste by og må sige at jeg har set en del fattigere.
I byen ligger Ankor Wat og de andre mange templer og sikke er syn det var så flot og spændende men det var/er varmt og en hel dag med 35 graders varme er lige lovlig rigeligt når man jo også lige skal være tildækket.
Dagen efter tog vi ud på Tonle Sap spm egentlig er en sø men som ligner et åbent hav fordi den er så stor. I søen er der en del flydende landsbyer og de fanger årligt 5 milioner slanger til at spise eller fodre krokodiller med da der her er lige så normalt for os andre derhjemme at have hund, er lige så normalt at have en krokodille i baghaven! Men selvfølgelig skulle vi jo se slangerne og selvfølgelig skulle jeg også holde en livlig lille sag. SJOV :)
Den dag havde vi spurgt guiden om vi ikke kunne spise noget traditionelt så nu har jeg spist Lotus lige fra marken og så en masse dyr. For at være helt præcis så fik jeg spist snegle, slange, frøer, kakkelakker, græshopper, fårekyllinger og så en kæmpe stor vandkakkelak og alt sammen med det hele hvilket resulterede i at jeg resten af aftenen kunne finde skaller og ben i mine tænder! Desværre har de ikke seson for edderkopper så den må jeg prøve en anden dag.
I går var vi ude på en skole som drives af en kvinde der selv var meget fattig som barn. Skolen er gratis at gå i og er for de fattige børn. Den drives udelukkende af frivilligt arbejde og donationer da regeringen ikke vil tillade skolen at få en sponsor. Børnene er fra 6-11 år gamle og de lærer engelsk fra mandag til fredag og om lørdagen lærer de om hygiejne og om deres muligheder med og uden uddannelse. I byen ligger der et børnehospital som er gratis og den benytter skolen hver mandag hvis der er behov. Der er ialt 130 børn på skolen som så er delt op i to hold, et om formiddagen og et om eftermiddagen. Da det kun var arrengeret at vi skulle komme om formiddagen og hun spurgte om vi også ville komme omeftermiddagen takkede vi selvfølgelig ja. Børnene var vilde med os og hold op hvor var vi trætte efter den dag. Så vi var nogle få der valgte at gå ind til markedet og få os et fiskefodbad. Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så kilende endte med at måtte tage mine fødder op fordi det slet ikke var til at holde ud. Selvom vi var trætte endte aftenen
Med en bytur og vi kom hjem da klokken var 4 imorges så i dag ligger de fleste med voldsomme tømmermænd jeg har heldigvis sluppet som en af de få. Så i dag har jeg fået styr på alle mine ting hvilket er ret dejligt og så vil jeg senere tage ud og få noget blinde massage som støtter et godt formål både for dem og mig. Sikke en win win :)
Håber i har det godt derhjemme det er dejligt at se at folk læser min lille blog.
Og forresten, hvis i ikke har set det Mormor og Morfar så vil jeg gerne spise frokost og hvis der er rugbrød så kan jeg ikke blive gladere. For det mangler jeg virkelig meget hernede.
Og så til mor og far jeg sender nok en pakke hjem fra Bangkok som i ikke må åbne før jeg kommer hjem.
See ya :)
Vandlandet i Nha Trang var så fedt. Vi var 8 stykker der tog afsted og hold da op hvor fik vi løbet meget op ad trapper for at komme op til vandrutschebanerne. Det var Nice.
Ellers så stod det på stranden det meste af dagene. Det var meningen at vi skulle have været ude og dykke en af dagene men da de kun havde plads til 4 en enkel da og da vi var ti der gerne ville afsted blev den kollektive beslutning at ingen tog afsted. Hvilket egentligt er forståeligt men også virkelig ærgerligt.
 |
| VANDLAND!!!!! |
 |
| Paa vej tilbage fra vandlandet. Man koerer med gondol over havet for at kommetil fastlandet. |
Efter Nha Trang tog vi et nattog til Sei Gon. Hvor vi landede i fuldstændig syrealistisk varme selvom klokken var fire om natten. Hvorefter vi skulle på seightseeing omkring byen, hvilket også er en god ting at gøre hvis man altså er frisk hvilket igen af os jo var efter at der jo havde været mus i nogle af pigernes kabiner. God underholdning for os der ikke havde.
Bagefter stod den på homestay ved en ret velhavende familie. Grunden var kæmpe og sålunde man ellers bare gå rundt og plukke alt den frugt man kunne spise. Så jeg siger jer at der for mit vedkommende er blevet spist stjernefrugt til den store guldmedalje. Vi skulle kun sove der to nætter og den ene af dagene stod den på cykling på den lille ø -genialt og så ellers tilbage til Sei Gon.
 |
| Paa cykeltur rundt om oen. |
 |
| Anne M (Paa billedet), Louise og jeg paa spis alt det frugt du kan tur i haven. |
Byen er fantastisk og folk er så venlige. Generelt er folket i syd bare venligere end folk i nord Vietnam. Der ligger en helt masse parker rundt omkrig og folk bruger dem flittigt til alt lige fra dans og boldspil til familieturer og afslapning. Derudover bruger en del unge parkerne til at snakke med turister for selv at blive bedre til engelsk og andre kulturer og man kan virkelig komme til at føle at man sidder i en klasse da de sidder med papir og pen fremme for at notere alt nyttigt ned. Ret sjovt men hvis man ikke kan engelsk så er der virkelig ikke ret mange ods for at få de bedre Jobs.
I Sei Gon så vi deres War Museum. Hvilket var utrolig spændende. Hele museet handler om Vietnamkrigen og som altid endte en der hedder Anne V og jeg med at være langt bagefter de andre for vi skulle jo have det hele med, vi kunne derfor også have brugt meget længere tid derinde men det fik vi desværre ikke lov til. Men det skal siges at det er tydeligt hvilken side man ser det fra og der manglede en del kildeoplysninger så kritisk bliver man nødt til at være. Dagen efter stod den på Cu Chi tunnellerne som er et kæmpe tinnelsystem man brugte under krigen. Nogle af os var nede i tunnellen og kravle de er nemlig så små at selvom de er blevet lavet større er der intet plads. Så hvis man er det bare mindste klaustrofobisk så skal man ikke gå derned.
Her i Sei Gon har vi haft en guide vi kalder høvdingen da han virkelig ligner en og når han selv joker med det så var det meget nemmere at sige end han rigtige navn. Han fortalte at han havde været i USA og tage sit flycertifikat hvilket vi studsede en del over da det er de færreste vietnameserer der har råd til bare at komme til nabolandene og efterhånden somvi fik mere ud af ham efterhånden gik det op for os hvilken rolle han spillede i krigen. Det viser sig så at han som 25-27 årlige fløj for amerikanerne og var med til at smide en del bomber over tunnellerne. Senere hen er han blevet nød til at gemme sin hemmelighed for andre da det stadig sker at de der har hjulpet Americanerne pludselig forsvinder. Derefter har han fået ny identitet og papirer hvilket betyder at han ikke er uddannet guide som man ellers skal og at han hver gang han bliver stoppet at politiet må betale bøder på 300 dollars og opefter for at de ikke røber hans rigtige papirer. Ret vildt at tænke på.
 |
| Indgangen til war museum, nogle faa af de midler der blev brugt. |
 |
| Oprindelig indgang til tunellerne, og ja jeg kan godt bruge den indgang. |
 |
| Mig i en af de udvidede tuneller, sidder her paa hug. Loa en af de hoejeste piger maatte naermest kravle igennem. |
Efter Sei Gon var det tid til at sige farvel til Vietnam og hello Cambodia og Phnom Phen. Havde troet at Cambodia var ret fattigt men det trækker jeg i mig igen. Cambodia fortid er frygtelig for ikke ret mange år siden fik Pol Pot nemlig den voldsomme ode om at de skulle tilbage til år nul. Dette betød at alle med uddannelse og efterkom blev slået ihjel. Derfor er der heller ikke ret mange ældre i landet. Folk fra byerne blev tvunget ud på landet og alle skulle være "lige".
Han overtog Toul Sleng skolen inde i byen for at bruge det til fangenskab og tortur. Inden de folk der ikke døde blev ført til killing Fields og dræbt. Det var virkelig et syn der huskes. Skolen står som den stod dengang og så er der en del beskrivelser af hvad pg hvordan det foregik. På Killing Fields er ca 120 massegrave og man regner med at finde flere. Der sidder stadig tøj fast i jorden og inde på midten har man bygget et tårn med 16 kæmpe hylder hele vejen til toppen hvor der indtil viderer ligger 9000 personers knogler. Massegravene var delt op så nogle af dem var grave hvor folk havde mistet hovedet. En anden med gravide og andre med børn. Dengang ville man gerne sparre på krudtet så istedet for at skyde folket brugte man andre metoder. Børnene især var voldsomme, på pladsen står et kæmpe træ som man brugte til at smadre børnenes hoveder ind i og hvis de der gjorde det skulle have lidt sjov kastede de børnene op i luften for at se om de kunne nå at spyde det ihjel før dwt ramte jorden. Så frastødende og for at det ikke skulle være nok blev de fleste mødre tvunget til at se og høre på det for så bagefter at blive voldtaget og dræbt. Så voldsomme ting der virkelig har sat sig fast i os alle. Vores guide havde selv dengang været 11 år gammel og mistede hele sin familie på ni undtagen hans ene søster som nu ikke kan fungere ordentligt på grund af de mange traumer.
 |
| Hoejt rang fangerne havde et rum for sig selv, her var de bundet fast 24-7. Rummene var helt lukkede, og de kunne her blive tortureret uden at andre fanger kunne hoere det. |
 |
| Dette her var de mest almindelige fangerum. Her laa folk til de enten selv doede eller til de blev foert til Killing Fields. |
 |
| Killing three. Det var det trae der blev brugt til boernene. Bambushuset er graven til boernene og paa stakittet rundt om haenger der nu smaa lykke og hellige armbaand. |
 |
| De eneste overlevende paa skolen. |
 |
| Hver gang det regner dukker der stadig nyt toej frem. Det samme gaelder kranier som ikke har ligget i en af de mange grave. |
I Phnom Penn var det meningen at Elise og keg skulle søge visum til Thailand som vi jo havde fået at vide fra to forskellige personer inde fra AdventureDK sagtens kunne lade sig gøre på en dag fandt vi ud af at det simpelthen ikke er muligt og det har det ikke været i flere år. Det tager to dage og det er ikke muligt at det bliver gjort hurtigere. Så det var jo virkelig fedt at stå med et automatisk 15 dages visum når vi skal være der i 35 dage. Men nu har vi fundet ud af at det kan gøres udenom ambassaderne så det må vi prøve når vi kommer til Bangkok ellers så ved jeg ikke lige hvad vi gør.
Efter et par dage i byen tog vi videre til Siem Reap som er den fattigste by og må sige at jeg har set en del fattigere.
I byen ligger Ankor Wat og de andre mange templer og sikke er syn det var så flot og spændende men det var/er varmt og en hel dag med 35 graders varme er lige lovlig rigeligt når man jo også lige skal være tildækket.
 |
| Emilie og mig der hvor tomb raider er optaget |
 |
| Angkor Wat |
 |
| Arrige aber der bor ved Angkor Wat og som er hidsige til at stjaele alt spiseligt man har. |
 |
| Mig der bliver helliget. Jeg har ingen fjender og hvis jeg starter forretning faar jeg succes. |
 |
| En glad munk paa tur med familien. Mange familier sender deres drenge paa munkeskole for at de kan faa sig en uddannelse og naar de saa har den saa melder de sig ud og gifter sig. (Ikke helt det samme som der staar i religionsboegerne!!) |
Dagen efter tog vi ud på Tonle Sap spm egentlig er en sø men som ligner et åbent hav fordi den er så stor. I søen er der en del flydende landsbyer og de fanger årligt 5 milioner slanger til at spise eller fodre krokodiller med da der her er lige så normalt for os andre derhjemme at have hund, er lige så normalt at have en krokodille i baghaven! Men selvfølgelig skulle vi jo se slangerne og selvfølgelig skulle jeg også holde en livlig lille sag. SJOV :)
Den dag havde vi spurgt guiden om vi ikke kunne spise noget traditionelt så nu har jeg spist Lotus lige fra marken og så en masse dyr. For at være helt præcis så fik jeg spist snegle, slange, frøer, kakkelakker, græshopper, fårekyllinger og så en kæmpe stor vandkakkelak og alt sammen med det hele hvilket resulterede i at jeg resten af aftenen kunne finde skaller og ben i mine tænder! Desværre har de ikke seson for edderkopper så den må jeg prøve en anden dag.
 |
| Mig med boern og slange. |
 |
| Emilie, Marianne og mig ved Lotus marrk. |
 |
| Lille froe inden spisning. |
 |
| Find Holger!! Den lille froe efter. |
I går var vi ude på en skole som drives af en kvinde der selv var meget fattig som barn. Skolen er gratis at gå i og er for de fattige børn. Den drives udelukkende af frivilligt arbejde og donationer da regeringen ikke vil tillade skolen at få en sponsor. Børnene er fra 6-11 år gamle og de lærer engelsk fra mandag til fredag og om lørdagen lærer de om hygiejne og om deres muligheder med og uden uddannelse. I byen ligger der et børnehospital som er gratis og den benytter skolen hver mandag hvis der er behov. Der er ialt 130 børn på skolen som så er delt op i to hold, et om formiddagen og et om eftermiddagen. Da det kun var arrengeret at vi skulle komme om formiddagen og hun spurgte om vi også ville komme omeftermiddagen takkede vi selvfølgelig ja. Børnene var vilde med os og hold op hvor var vi trætte efter den dag. Så vi var nogle få der valgte at gå ind til markedet og få os et fiskefodbad. Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så kilende endte med at måtte tage mine fødder op fordi det slet ikke var til at holde ud. Selvom vi var trætte endte aftenen
Med en bytur og vi kom hjem da klokken var 4 imorges så i dag ligger de fleste med voldsomme tømmermænd jeg har heldigvis sluppet som en af de få. Så i dag har jeg fået styr på alle mine ting hvilket er ret dejligt og så vil jeg senere tage ud og få noget blinde massage som støtter et godt formål både for dem og mig. Sikke en win win :)
 | ||
| Hvad skal man med en batmobil naar man kan faa battuktuken. |
 |
| Fiskefodbad. Det kilder helt forfaerdeligt meget. |
Håber i har det godt derhjemme det er dejligt at se at folk læser min lille blog.
Og forresten, hvis i ikke har set det Mormor og Morfar så vil jeg gerne spise frokost og hvis der er rugbrød så kan jeg ikke blive gladere. For det mangler jeg virkelig meget hernede.
Og så til mor og far jeg sender nok en pakke hjem fra Bangkok som i ikke må åbne før jeg kommer hjem.
See ya :)
søndag den 26. februar 2012
En måned tilbage, eller ikke!
 |
| Hoi An om aftenen. Den by er bare hyggelig. |
Så er vi nået til Na trangh men inden da har vi været i Hoi an. Og den by jeg siger jer den er skøn. Den har charme og gamle gader, en lækker strand og ikke mindst er det skrædderens hovedstad. Så med 16 piger løs i byen kan man jo sige sig selv at det vil gå galt. Og det gjorde det også. Der var ingen af os der kunne finde ud af hvordan vi skulle kunne have alle tingene med i rygsækkene. Har selv fået udvidet min garderobe med tre par skjorter, fem kjoler (to korte, en sommer og en med bar ryg og så tre maxi dresses) dejligt. De sidste dage lejede vi scoterer og kørte til stranden. Selvom det nærmest kun går ligeud skal man stadig holde tungen lige i munden. For der er ingen forstand eller logik i deres færdselsregler, hvis der overhovedet er nogle? Men stranden er så lækker, med palmer, lækkert sand og gode bølger :) men solen er skarp og selvom jeg konstant har smurt faktor 50 på er jeg kommet over stadiet med at være rød og er nu i stedet lilla. Men langt de fleste er blever forbrændte hernede så nu har vi alle fået skaffet noget aloevera gel/cooler og det virker heldigvis.
 |
| Verden bedste kage. Passion cheese cak. Har aldrig smagt noget lignende. Kunne blive ved med at sise denne kage. |
 |
| Silkelarver! |
Idag har vi været på bådtur. Dvs vi har sejlet ud til nogle øer hvor vi har snirklet. Lækkert! Men intet slår Thailand Ko Tao. Imorgen skal vi i vandland, hvilket jeg glæder mig som et lille barn til. Sidder allerede klar i min bikini på vores altan ( når det er sagt skal det lige siges at klokken altså er 19.30 hernede og ja vi sveder stadig selvom solen er gået ned) men jeg klager ikke, det er bare dejligt.
 |
| Stranden i Hoi An. Saa laekker. Staranden i Nah Trang ligner til forveksling. |
Forresten så har jeg forlænget min rejse. Og kommer nu hjem den 19 april klokken 9. Da vi er to der har valgt at rejse videre i Thailand. Vores rute kommer ca til at lyde på to uger i nord og to uger i syd. Efter rækkefølge kommer turen til at lyde: Bangkok, Chiang Mai, Ayuthaya, Bangkok, Phuket, Khao sok national park, (Krabi), Ko Phi-phi, Phuket, Bangkok, DK. Så det bliver godt. Hvis i har nogle ting som i synes kunne være fede/gode at se så sig endelig til.
See ya om to måneder :)
torsdag den 16. februar 2012
Hanoi, Nationalpark, Halong, Sapa og Hue
Hold da op hvor tiden flyver afsted.
Efter et par dage i Hanoi hvor vi har set en masse tog vi til Nationalparken. På vej derop standsede vi et sted hvor vi skulle ud og sejle i en lille bitte båd mellem klipper og en fantastisk natur. Nationalparken er rigtig stor og vi var nogle af de eneste mennesker i parken. En af dagene tog vi på en vandretur på hjemmelavede trapper for at se et 1000 år gammelt træ. Det passer lige med at vi 16 piger kan nå rundt om stammen (hvis vi strækker os) efter vores lille trætte tog vi til en grotte som ligger helt uberørt så det var stadig muligt at se at den engang var beboelig.
 |
| Det gamle trae! |
 |
| Udsigten fra den engang bebvoelige grotte |
Tidligt dagen efter tog vi til Halong. Hvor der ligger en perleproducent/butik. Så nu har vi lært hvordan man tjekker om perlerne er rigtige: hvis den falske perle er lavet af plastik smelter den i ild, en rigtig perle sker der ikke noget ved. Hvis den falske derimod er lavet af stenpulver smelter den ikke i ild men afgiver pulver hvis man gnider dem mod hinanden eller mod en glasplade. Forresten så er Uno blevet vores helt store hit.
I Halong kom vi på en luksusbåd og sejlede ud til et af de 7 vidundere der sad vi og spiste fisk og skaldyr. Mums! Derude har vi også sejlet i dobbel kajak og hold op hvor var vi bare gode til det.
Lige for at tvære lidt i det synes jeg at I derhjemme skal have vores menuer med.
Frokost:
Pil selv rejer
Krabbefars i en krabbe (selvfølgelig)
Små muslinger
Forårsruller med fisk
Blæksprutte med grønt
Hel fisk med ris
Appelsiner
Mellemmåltid:
AnanasAftensmad:
Krebse/rejesuppe
Krabber
Stegte rejer
Blæksputteboller
Syrlig salat
Hel fisk med grønt
Ris med krydderi og tofu
Bøndespirer med oksekød
Vandmelon
Jaja der er nogle der kan :)
Efter båden tog vi igen tilbage til Hanoi hvor vi om aftenen tog nattoget til Sapa. (er begyndt at holde lidt af de der nattoge, for man sover faktisk ret godt)
Sapa ligger oppe i bjergene over der første skylag. Det er utrolig smukt og selvfølgelig skulle vi da med det samme ud og gå. Ned i den lille dal og op igen. (faste lår og balder er vi alle ved at have)
Sapa var virkelig varm og da vi var så højt oppe har vores solcreme ikke virket optimalt! Så ja jeg blev forbrændt også i hovedbundeb (så mor endnu engang fik du ret) hotellet i Sapa har den sødeste hvalp. Den er så sød så hvis vi ikke skulle have været videre og bare lige hjem til dk så skulle i lige have overvejet om den ikke skulle med hjem. Vi døbte den forresten Karen.
 |
| Lille Karen |
Og nu styrer jeg også til at lave Forårsruller.
 |
| Soi (hende der bor der) og mig. Hun kunne godt lide at faa taget billeder. |
 |
| Boernene der laver gymnastik, hvilket vi senere selv var med til. |
 |
| Pigerne der meget nervoese danser for os. Hende den foreste til hoejre var helt klart hende der havde vaeret mest hjemme og oeve. |
 |
| Andet sted vi boede paa homestay. Det er ikke til at se men man kunne se hvordan skyerne kom forbi en. |
 | |
| Den "flotte" lagkage som guiden havde arrengeret til Louise. De elsker at dekorere deres kager!! |
Håber at i har det godt derhjemme. See ya når jeg engang kommer hjem. Bliver forresten nok i Thailand men det ligger ikke helt fast endnu. Månen er stor og flot hernede håber den er det samme derhjemme
søndag den 29. januar 2012
Vietnam
Hej hej
Saa ankom vi til Vietnam efter en lille times flyvetur. Vi steg paa flyet i 35 graders varme i Luang Prabang (Laos) og steg ud igen i 10 graders varme i Hanoi (Vietnam) saa det var noget af et kuldechok da de fleste af os stod i shorts og sandaler.
Men inden vi tog fra Laos. Var vi ude at ride paa elefanter. En fin men meget lille tur. Men derudover saa vi templer og solnedgangen fra det hoejeste punkt i Luang Prabang. Samt en dejlig lang tur paa mekongfloden hvor der ogsaa ligger nogle grotter.
I morgen tager vi fra Hanoi til en nationalpark hvor vi de naeste to dage skal overnatte. Dette betyder saa ogsaa at de fleste af os paa grund af det kolde vejr er blevet noedt til at koebe enten en jakke eller nogle varmere bluser
Dagene i Hanoi er gaet med at se Ho Chi Mihn (for han er nemlig blevet udstoppet og ligger her i byen og saa har vi vaeret paa sightseeing i byen.
Ve hygger os ret saa meget og der er ingen stridigheder og pigetamtam. Saa det er bare herligt. Er Helt igennem glad for det hele og det har indtil videre vaeret en fantastisk rejse.
Trafikken i Hanoi er ren Kaos, der er ingen faerdselsregler. Og efter foerste aften hvo vi er nogle stykker der er ved at blive koert ned (da vi saa os for osv. ligesom man goer i DK) har vi nu bogstavelig talt laert at lukke oejnene og gaa.
Saa ankom vi til Vietnam efter en lille times flyvetur. Vi steg paa flyet i 35 graders varme i Luang Prabang (Laos) og steg ud igen i 10 graders varme i Hanoi (Vietnam) saa det var noget af et kuldechok da de fleste af os stod i shorts og sandaler.
 |
| Vores lille og bumlende fly. |
 |
| Udsigten fra flyet. |
 |
| Marianne, Loa og jeg paa elefanten der af en aller anden grund elskede at snotte mig til!!! MUMS |
 |
| Roedder der var staerke nok til at svinge sig i. |
 |
| Solnedgangen fra det hoejeste punkt |
 |
| Vandfand hvor der var mulighed for at bade. Det eneste problem var at der for tiden bliver holdt kinesisk nytaar. og der er derfor kinesere overalt. De er vilde nok med Loa og jeg i forvejen. (Loa da hun er hoej og bleg og jeg da jeg jo er bleg og lyshaaret). Saa vi undlod da det ellers ville gaa helt amok med de kameraer. (KINESERE HAR INGEN HEMNINGER ELLER GRAENSER FOR HVAD DE KAN TILLADE SIG) |
Dagene i Hanoi er gaet med at se Ho Chi Mihn (for han er nemlig blevet udstoppet og ligger her i byen og saa har vi vaeret paa sightseeing i byen.
Ve hygger os ret saa meget og der er ingen stridigheder og pigetamtam. Saa det er bare herligt. Er Helt igennem glad for det hele og det har indtil videre vaeret en fantastisk rejse.
Trafikken i Hanoi er ren Kaos, der er ingen faerdselsregler. Og efter foerste aften hvo vi er nogle stykker der er ved at blive koert ned (da vi saa os for osv. ligesom man goer i DK) har vi nu bogstavelig talt laert at lukke oejnene og gaa.
Abonner på:
Opslag (Atom)