Det sidste af Vietnam og Cambodia

Så blev det tid til lille opsummering siden sidst.

Vandlandet i Nha Trang var så fedt. Vi var 8 stykker der tog afsted og hold da op hvor fik vi løbet meget op ad trapper for at komme op til vandrutschebanerne. Det var Nice.
Ellers så stod det på stranden det meste af dagene. Det var meningen at vi skulle have været ude og dykke en af dagene men da de kun havde plads til 4 en enkel da og da vi var ti der gerne ville afsted blev den kollektive beslutning at ingen tog afsted. Hvilket egentligt er forståeligt men også virkelig ærgerligt.

VANDLAND!!!!!

Paa vej tilbage fra vandlandet. Man koerer med gondol over havet for at kommetil fastlandet.

Efter Nha Trang tog vi et nattog til Sei Gon. Hvor vi landede i fuldstændig syrealistisk varme selvom klokken var fire om natten. Hvorefter vi skulle på seightseeing omkring byen, hvilket også er en god ting at gøre hvis man altså er frisk hvilket igen af os jo var efter at der jo havde været mus i nogle af pigernes kabiner. God underholdning for os der ikke havde.
Bagefter stod den på homestay ved en ret velhavende familie. Grunden var kæmpe og sålunde man ellers bare gå rundt og plukke alt den frugt man kunne spise. Så jeg siger jer at der for mit vedkommende er blevet spist stjernefrugt til den store guldmedalje. Vi skulle kun sove der to nætter og den ene af dagene stod den på cykling på den lille ø -genialt og så ellers tilbage til Sei Gon.

Paa cykeltur rundt om oen.

Anne M (Paa billedet), Louise og jeg paa spis alt det frugt du kan tur i haven.

Byen er fantastisk og folk er så venlige. Generelt er folket i syd bare venligere end folk i nord Vietnam. Der ligger en helt masse parker rundt omkrig og folk bruger dem flittigt til alt lige fra dans og boldspil til familieturer og afslapning. Derudover bruger en del unge parkerne til at snakke med turister for selv at blive bedre til engelsk og andre kulturer og man kan virkelig komme til at føle at man sidder i en klasse da de sidder med papir og pen fremme for at notere alt nyttigt ned. Ret sjovt men hvis man ikke kan engelsk så er der virkelig ikke ret mange ods for at få de bedre Jobs.
I Sei Gon så vi deres War Museum. Hvilket var utrolig spændende. Hele museet handler om Vietnamkrigen og som altid endte en der hedder Anne V og jeg med at være langt bagefter de andre for vi skulle jo have det hele med, vi kunne derfor også have brugt meget længere tid derinde men det fik vi desværre ikke lov til. Men det skal siges at det er tydeligt hvilken side man ser det fra og der manglede en del kildeoplysninger så kritisk bliver man nødt til at være. Dagen efter stod den på Cu Chi tunnellerne som er et kæmpe tinnelsystem man brugte under krigen. Nogle af os var nede i tunnellen og kravle de er nemlig så små at selvom de er blevet lavet større er der intet plads. Så hvis man er det bare mindste klaustrofobisk så skal man ikke gå derned.
Her i Sei Gon har vi haft en guide vi kalder høvdingen da han virkelig ligner en og når han selv joker med det så var det meget nemmere at sige end han rigtige navn. Han fortalte at han havde været i USA og tage sit flycertifikat hvilket vi studsede en del over da det er de færreste vietnameserer der har råd til bare at komme til nabolandene og efterhånden somvi fik mere ud af ham efterhånden gik det op for os hvilken rolle han spillede i krigen. Det viser sig så at han som 25-27 årlige fløj for amerikanerne og var med til at smide en del bomber over tunnellerne. Senere hen er han blevet nød til at gemme sin hemmelighed for andre da det stadig sker at de der har hjulpet Americanerne pludselig forsvinder. Derefter har han fået ny identitet og papirer hvilket betyder at han ikke er uddannet guide som man ellers skal og at han hver gang han bliver stoppet at politiet må betale bøder på 300 dollars og opefter for at de ikke røber hans rigtige papirer. Ret vildt at tænke på.

Indgangen til war museum, nogle faa af de midler der blev brugt.

Oprindelig indgang til tunellerne, og ja jeg kan godt bruge den indgang.

Mig i en af de udvidede tuneller, sidder her paa hug. Loa en af de hoejeste piger maatte naermest kravle igennem.

Efter Sei Gon var det tid til at sige farvel til Vietnam og hello Cambodia og Phnom Phen. Havde troet at Cambodia var ret fattigt men det trækker jeg i mig igen. Cambodia fortid er frygtelig for ikke ret mange år siden fik Pol Pot nemlig den voldsomme ode om at de skulle tilbage til år nul. Dette betød at alle med uddannelse og efterkom blev slået ihjel. Derfor er der heller ikke ret mange ældre i landet. Folk fra byerne blev tvunget ud på landet og alle skulle være "lige".
Han overtog Toul Sleng skolen inde i byen for at bruge det til fangenskab og tortur. Inden de folk der ikke døde blev ført til killing Fields og dræbt. Det var virkelig et syn der huskes. Skolen står som den stod dengang og så er der en del beskrivelser af hvad pg hvordan det foregik. På Killing Fields er ca 120 massegrave og man regner med at finde flere. Der sidder stadig tøj fast i jorden og inde på midten har man bygget et tårn med 16 kæmpe hylder hele vejen til toppen hvor der indtil viderer ligger 9000 personers knogler. Massegravene var delt op så nogle af dem var grave hvor folk havde mistet hovedet. En anden med gravide og andre med børn. Dengang ville man gerne sparre på krudtet så istedet for at skyde folket brugte man andre metoder. Børnene især var voldsomme, på pladsen står et kæmpe træ som man brugte til at smadre børnenes hoveder ind i og hvis de der gjorde det skulle have lidt sjov kastede de børnene op i luften for at se om de kunne nå at spyde det ihjel før dwt ramte jorden. Så frastødende og for at det ikke skulle være nok blev de fleste mødre tvunget til at se og høre på det for så bagefter at blive voldtaget og dræbt. Så voldsomme ting der virkelig har sat sig fast i os alle. Vores guide havde selv dengang været 11 år gammel og mistede hele sin familie på ni undtagen hans ene søster som nu ikke kan fungere ordentligt på grund af de mange traumer.

Hoejt rang fangerne havde et rum for sig selv, her var de bundet fast 24-7. Rummene var helt lukkede, og de kunne her blive tortureret uden at andre fanger kunne hoere det.

Dette her var de mest almindelige fangerum. Her laa folk til de enten selv doede eller til de blev foert til Killing Fields.

Killing three. Det var det trae der blev brugt til boernene. Bambushuset er graven til boernene og paa stakittet rundt om haenger der nu smaa lykke og hellige armbaand.

De eneste overlevende paa skolen.

Hver gang det regner dukker der stadig nyt toej frem. Det samme gaelder kranier som ikke har ligget i en af de mange grave.

I Phnom Penn var det meningen at Elise og keg skulle søge visum til Thailand som vi jo havde fået at vide fra to forskellige personer inde fra AdventureDK sagtens kunne lade sig gøre på en dag fandt vi ud af at det simpelthen ikke er muligt og det har det ikke været i flere år. Det tager to dage og det er ikke muligt at det bliver gjort hurtigere. Så det var jo virkelig fedt at stå med et automatisk 15 dages visum når vi skal være der i 35 dage. Men nu har vi fundet ud af at det kan gøres udenom ambassaderne så det må vi prøve når vi kommer til Bangkok ellers så ved jeg ikke lige hvad vi gør.

Efter et par dage i byen tog vi videre til Siem Reap som er den fattigste by og må sige at jeg har set en del fattigere.
I byen ligger Ankor Wat og de andre mange templer og sikke er syn det var så flot og spændende men det var/er varmt og en hel dag med 35 graders varme er lige lovlig rigeligt når man jo også lige skal være tildækket.

Emilie og mig der hvor tomb raider er optaget

Angkor Wat

Arrige aber der bor ved Angkor Wat og som er hidsige til at stjaele alt spiseligt man har.

Mig der bliver helliget. Jeg har ingen fjender og hvis jeg starter forretning faar jeg succes.

En glad munk paa tur med familien. Mange familier sender deres drenge paa munkeskole for at de kan faa sig en uddannelse og naar de saa har den saa melder de sig ud og gifter sig. (Ikke helt det samme som der staar i religionsboegerne!!)

Dagen efter tog vi ud på Tonle Sap spm egentlig er en sø men som ligner et åbent hav fordi den er så stor. I søen er der en del flydende landsbyer og de fanger årligt 5 milioner slanger til at spise eller fodre krokodiller med da der her er lige så normalt for os andre derhjemme at have hund, er lige så normalt at have en krokodille i baghaven! Men selvfølgelig skulle vi jo se slangerne og selvfølgelig skulle jeg også holde en livlig lille sag. SJOV :)
Den dag havde vi spurgt guiden om vi ikke kunne spise noget traditionelt så nu har jeg spist Lotus lige fra marken og så en masse dyr. For at være helt præcis så fik jeg spist snegle, slange, frøer, kakkelakker, græshopper, fårekyllinger og så en kæmpe stor vandkakkelak og alt sammen med det hele hvilket resulterede i at jeg resten af aftenen kunne finde skaller og ben i mine tænder! Desværre har de ikke seson for edderkopper så den må jeg prøve en anden dag.

Mig med boern og slange.

Emilie, Marianne og mig ved Lotus marrk.

Lille froe inden spisning.

Find Holger!! Den lille froe efter.

I går var vi ude på en skole som drives af en kvinde der selv var meget fattig som barn. Skolen er gratis at gå i og er for de fattige børn. Den drives udelukkende af frivilligt arbejde og donationer da regeringen ikke vil tillade skolen at få en sponsor. Børnene er fra 6-11 år gamle og de lærer engelsk fra mandag til fredag og om lørdagen lærer de om hygiejne og om deres muligheder med og uden uddannelse. I byen ligger der et børnehospital som er gratis og den benytter skolen hver mandag hvis der er behov. Der er ialt 130 børn på skolen som så er delt op i to hold, et om formiddagen og et om eftermiddagen. Da det kun var arrengeret at vi skulle komme om formiddagen og hun spurgte om vi også ville komme omeftermiddagen takkede vi selvfølgelig ja. Børnene var vilde med os og hold op hvor var vi trætte efter den dag. Så vi var nogle få der valgte at gå ind til markedet og få os et fiskefodbad. Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så kilende endte med at måtte tage mine fødder op fordi det slet ikke var til at holde ud. Selvom vi var trætte endte aftenen
Med en bytur og vi kom hjem da klokken var 4 imorges så i dag ligger de fleste med voldsomme tømmermænd jeg har heldigvis sluppet som en af de få. Så i dag har jeg fået styr på alle mine ting hvilket er ret dejligt og så vil jeg senere tage ud og få noget blinde massage som støtter et godt formål både for dem og mig. Sikke en win win :)

Hvad skal man med en batmobil naar man kan faa battuktuken.

Fiskefodbad. Det kilder helt forfaerdeligt meget.

Håber i har det godt derhjemme det er dejligt at se at folk læser min lille blog.

Og forresten, hvis i ikke har set det Mormor og Morfar så vil jeg gerne spise frokost og hvis der er rugbrød så kan jeg ikke blive gladere. For det mangler jeg virkelig meget hernede.
Og så til mor og far jeg sender nok en pakke hjem fra Bangkok som i ikke må åbne før jeg kommer hjem.

See ya :)